Alt du bør vide om loftmaling

Flere og flere vælger at ordne deres hjem selv, når de trænger til en opfriskning. Det betyder også, at der er flere og flere, der har brug for at have et generelt kendskab til maling, så de kan gribe fat om projektet selv.

Står du og trænger til at få malet dit loft, så er det måske på tide, at du får svaret på nogle af de spørgsmål, som mange har i forbindelse med loftmaling. Læs med her nedenfor, hvis du gerne vil have svar på nogle af de mest gængse spørgsmål om loftmaling.

Hvordan finder jeg den rette maling?

Den nemmeste måde, hvorpå du kan finde den rette maling til lige netop dit projekt, er ved at gå til de professionelle – ikke nødvendigvis malerne, men blot forhandlere af maling. Hvis du allerede har et kendskab til maling, så kan du også finde loftmaling lige her: https://www.maler-maling.dk/loftmaling, hvor du får al den information, som du skal bruge. Ulempen ved at købe maling på nettet er blot, hvis du ikke rigtigt ved, hvad du skal kigge efter.

De forskellige hjemmesider, der sælger loftmaling, fortæller så meget som muligt om den maling, de gerne vil sælge, og de guider dig også frem til det rette valg. Dog hjælper det ikke meget, hvis du står og er helt blank – i det tilfælde er butikkerne det rette valg.

Hvorfor kan jeg ikke bruge vægmaling på loftet?

Et af de mest typisk stillede spørgsmål i forbindelse med loftmaling er, hvorfor det overhovedet er en ting, og hvorfor man ikke blot kan bruge vægmaling til loftet også. Og det er der en helt særlig grund til.

Loftet kræver sjældent lige så meget rengøring som væggene. Fordi væggene oftere skal gøres rene, så kræver det altså en mere slidstærk maling, så den ikke bliver ødelagt, når du vasker dem – og det kan ikke for godt lade sig gøre ikke at vaske sine vægge, da du er i tættere kontakt med dem.

I princippet kan du altså godt bruge vægmaling til dit loft, men det er bare ikke rigtigt nødvendigt – og når der nu er skabt en maling til formålet, hvorfor så ikke benytte dig af den?

Hvilken glans bør jeg benytte til mit loft?

Udseendet er utroligt vigtigt – også på loftet. Mange tænker måske, at det er der ikke nogen, der ser, men når du går i det dag ud og dag ind, så kan det godt begynde at genere dig, hvis ikke du valgte rigtigt.

Når det kommer til udseendet, så tales der typisk om glans i forbindelse med maling. Og i langt de fleste tilfælde, kan du blot bruge den samme type til både loft og vægge. Ofte vil det dog være at foretrække at bruge en helmat loftmaling – det vil sige en maling med en glans på 1-3 – simpelthen igen, fordi loftet ikke udsættes for det samme slid. Undtagelsen til reglen vil være i køkkenet, hvor en maling med en glans på 10-25 måske er bedre, da du på den måde kan vaske den af.