Vil du gerne have smukke negle i lang tid? Det er muligt med gele neglelak, som holder i 2-3 uger og ofte endda længere end det. Vi har her lavet en lille guide til, hvordan du lægger gele neglelak (og fjerner det igen), så du kan få smukke negle i lang tid – derhjemme.
Vores guide til smukke negle med gele neglelak består af i alt 4 trin – og så har vi også lige tilføjet, hvordan du fjerne gele neglelakken igen.
1. Forberedelse
Forberedelse er nøgleordet, hvis du vil sikre et godt resultat. Det er nemlig det, der afgør, om neglene holder i blot et par dage eller i hele 4 uger. Du skal starte med at vaske hænder og negle og så skal du i gang med neglebåndsskubberen. Brug så din neglefil og før filen let hen over neglepladsen. Du skal kun fjerne det blanke shine fra dine negle, så geleen hænger bedre fast. Til sidst skal du så affedte neglene – og hvis du har en primer, skal du bruge den efter du har affedtet dine negle.
2. Brug base coat
Når neglen er affedtet og ren, fri for støv og fnuller, skal du bruge en base coat. Den skal påføres med tynde strøg, gerne så pænt og jævnt som muligt, i kun ét lag. Det skal være et tyndt lag og må ikke komme i kontakt med huden. Base coat skal især forsegle enden af neglen, altså spidsen og under neglespidserne. Det sikrer, at gele neglelakken holder meget bedre. Når base coat er påført, skal neglene hærde i to minutter i en UV-lampe. Neglene ser så våde ud, men det er helt normalt. Undgå dog at røre ved dem, da det kan efterlade mærker, som du så kan se i slutresultatet.
3. Farverne
Når fundamentet er lagt med en base coat, kan du fortsætte med farverne. Vi anbefaler her Hybrid Soak Off Polish fra Kandii. Farven har brug for noget klistret at hæfte sig til, og det er base coat. Når du påfører gele neglelakker, skal du gøre det i tynde og jævne lag – og vi anbefaler, at du laver to lag, hvor neglen skal hærdes imellem hvert lag, i to minutter i en UV-lampe. Det er igen vigtigt, at du forsegler enden af neglen med farven. Det sikrer nemlig, at gele neglelakken har svært ved at chippe eller løsne sig fra neglen.
4. Top coat
Top coat er det sidste trin i processen. Det går ind og forsegler farverne, og det giver en lang holdbarhed og en flot, blank overflade. Top coat påføres pænt og jævnt på hele neglen og skal hærde i UV-lampe i to minutter. Neglen kan godt fremstå lidt klistret efter påførelse af top coat, men det kan du fjerne ved at bruge alkohol wipes. Afslut gerne med neglebåndsolie, gerne langs neglekanten og neglebåndet for at pleje og blødgøre neglene.
Sådan fjerner du gele neglelak
Netop fordi gele neglelak holder så længe som det gør, er det også mere krævende at fjerne igen. Vi anbefaler, at du filer top coaten af, så processen bliver lidt hurtigere. Brug så Soak Off remover sammen med wipes og remover clips. Gele neglelakken begynder så at løsne sig efter 10-15 minutter, men der kan godt gå længere tid, hvis der f.eks. er påført tykke lag eller det har været påført i rigtig mange dage. Når der er gået 10-20 minutter, kan du begynde at skubbe gele neglelakken forsigtigt af med en neglebåndsskubber. Det skal være let – ellers skal der mere remover til. Afslut gerne med en god neglebåndsolie efter fjernelse for at styrke negle og neglebånd.
Alle produkter nævnt i denne artikel kan købes separat eller samlet i en startpakke på kandii.dk.