Når chefen har et problem.

Når chefen har et problem.

Hvad gør man når det er ens chef der har et alkoholproblem?
Jeg er mellemleder i en mellemstor Dansk kursusvirksomhed, faktisk har jeg kun en chef over mig, og det er det der er udfordringen. Jeg ved nemlig ikke hvem jeg skal tale med om problemet. Fordi min chef drikker .

Når jeg siger drikker så betyder det ikke at ham bare snupper en øl i ny og næ, det er et langt større problem end det, jeg er ikke i tvivl om at han har et seriøst misbrugsproblem, hvis han ikke er alkoholiker? I lang tid var jeg meget i tvivl om mine fornemmelser, der var et eller andet galt, men jeg kunne ikke helt sætte en pinger på det. Kunne det virkelig passe at han havde et alkoholproblem?

En mand med hans ansvar, i hans stilling og med hans løn, jeg ved at han har hvad mange vil betegne som en skyhøj løn. for ud over den almindelige direktør løn, bliver han belønnet efter overskud i virksomheden, en virksomhed som har præsteret langt over budget i flere år. 

Hvem skal jeg gå til med problemet?

Her kommer det andet problem i forhold til hans alkoholmisbrug. Det kan ikke rigtig siges at det går ud over hans arbejde, selvfølgelig er der fraværsdage og meget andet, men han leverer det resultater han skal. 
Manden er fantastisk dygtig og leverer resultater ud over det forventelige hvert år. 

Jeg har flere gange tænkt på at tale med bestyrelsen, men vil de lytte til mig når jeg kommer og fortæller at deres superhelt drikker som et hul i jorden? Vil de overhoved lytte til mig, når de ikke vil kunne finde en afløser, der kan leverer de samme resultater?

Hele den komplicerede situation gør at jeg føler mig meget alene med problemet.
Jeg ved at der er andre kollegaer, der har fået øje på hans alkohol problem, men ligesom jeg prøver de bare at ignorerer det, andre  vil til en hver tid benægte at deres vellidte og dygtige chef kan have et problem med alkoholen.

Måske er der andre der er eller har været i samme situation som mig, der kender en løsning på problemet. jeg har besluttet mig for at forsøge at få hjælp, ved at kontakte en eller anden form for alkoholrådgivning.  Har hørt at der findes et eller flere alkoholbehandlingssteder, der giver gratis alkoholrådgivning også til ansatte og virksomhedsledere.