Det varme klima og den gæstfri befolkning har gjort Grækenland til et af danskernes foretrukne rejsemål. Elsker du også Grækenland, og ønsker du opleve så meget som muligt af området, så skal du måske overveje at besøge flere øer på en og samme rejse.
Her i artiklen kan du blive klogere på, hvilke øer du skal besøge på dit ø-hop.
Kreta – danskernes favorit
Vælger du at tage på ø-hop mellem nogle af Grækenlands mange smukke øer, skal du huske at booke fly i god tid. Turen dertil er ofte forholdsvis overkommelig for din pengepung, og du kan nemt finde billige flybilletter til Grækenland.
Men hvor skal ø-hoppet starte? Jo, et oplagt sted at begynde er den største og mest populære ø – Kreta.
Kreta er en af de mest besøgte græske øer for os danskere, og det er med god grund. Hvide strande, krystalklart hav og bjerge pryder landskabet, og den imødekommende befolkning skaber dejlige rammer for rejsen.
Du kan give dig i kast med en lang række aktiviteter på øen, og der er rig mulighed for at blande bylivet med skønne dage på stranden, inden du hopper videre til næste sted.
Santorini – symbolet på Grækenland
Santorinis smukke hvidkalkede huse med de blå tage, de pink blomster og det glitrende vand i baggrunden er det, de fleste tænker på, når man siger Grækenland. Øen her er den mest romantiske af de græske øer og et must at besøge på dit ø-hop.
Det bjergrige landskab er et resultat af et stort vulkanudbrud for flere tusinde år siden. Elsker du at opleve, er Santorini et perfekt sted for dig. Du kan nemlig tage på udflugt ind i den aktive Santorini-vulkans krater eller besøge strande med sort lavasand.
I mange landsbyer er der desuden mulighed for at få en drink på en bar og feste på natklubber, mens du i andre byer kan tage tempoet mere roligt.
Amorgos – øen med det klareste vand
Som den næste destination på dit ø-hop anbefales Amorgos. Øen her består af en bjergryg, der er omgivet af blåt Middelhav, og øen er da også kendt for at have det klareste vand i hele Grækenland.
Rejser du for at slappe af i solen og bade i havet, er Amorgos stedet, du bør tage til. Tempoet er roligt, og øen har en fin atmosfære af Grækenlands lokale miljø. Hvis du har været meget aktiv på de forrige øer, er Amorgos det perfekte sted at afslutte ø-hoppet.