Refleksion over da jeg ødelagde min højtaler til en fest

Jeg havde været der i omkring to timer. Musikken var på den højeste indstilling, og folk dansede og sang så ekstrem højt, at jeg virkelig overvejede, om det ville ødelægge min øre rigtigt denne her gang. Der var uendelige masser af alkohol, og det var rimelig tydeligt på folks opførelse, at en stor del af det lager nu var i folks maver. Og på sofaerne, bordende, gulvet og højst sandsynligt også i toilettet.

Jeg prøvede at lede efter min gode veninde, som jeg havde kørt, har hen da jeg ville hjem, og ville høre om hun skulle have et lift hjem.

Og lad mig bare sige, at den pige var svær at finde.

Men ud af det blå bliver jeg trukket hårdt i armen, og da jeg kigger ned, sidder min yndige hammerfulde veninde nede på gulvet og kigger op på mig. Hun rejste sig hurtigt op og trak mig med hende imod min protest, og pludselig havde hun min telefon i hænderne. Hvordan hun fik den ved jeg ikke. Og det næste er det som viste mig at den pige, var så tæt på at glemme hvem hun selv var, som menneskelig muligt. For pludselig smider hun den ned til fiskene med ordene, at ”det var tid mad”. Jeg regnede, hvad hun mente ud, så hurtigt som jeg trak telefonen og hende ud ad døren og ind i bilen, for derefter at køre hjem til mig og ligge den i ris. Og jeg mener dem begge to.

Næste morgen tændte min telefon igen og min veninde fungerede nogenlunde, men min telefons højtaler virkede stadig ikke. Jeg fandt senere ud af det var fordi der var vand i.
Så endnu engang trak jeg dem begge med mig ud ad døren og kørte hen til Fixphone for at få min telefon fikset.